Posturologi

skaevhed i kroppen

Hvad er posturologi ?

Læren om den geometriske og biomekaniske organisation af forskellige segmenter hos et individ i rummet og dets regulationsproces.

Posturologi er samlingen af de neurologiske mekanismer, som muliggør afbalancering af disse elementer i rummet i stående stilling eller ved bevægelser.

Posturologi er kort og godt beskrivelsen og behandlingen af menneskets postur/ positur/ position/ eller et mere almindeligt ord: stilling.

Denne videnskab og neurofysiologi er ikke særlig kendt. Den er dog accepteret af universiteter i Amerika, Frankrig og Italien, bl.a. l’Academie’de Medicine, Fr. og American Academy of Neurologi.

Posturologi beskæftiger sig med smerter og forstyrrelser i bevægeapparatet, hvor dets største område er rygsøjlen. 

Individets stående stilling er resultat af spændingen i de toniske muskler. Denne spænding er centralt reguleret udfra oplysninger, som hjernen får, hovedsageligt om hhv. øjets stilling i øjenhulen, bidfunktionen og fodstillingen.

Posturologien regulerer således de neurologiske styresystemer, som komponerer muskeltonus og dermed den stående stilling.

Vore bevægelser er beviste, men vor stilling er ubevidst. Derfor hjælper det ikke længe ad gangen at sige: "Ret dig op, eller få skuldrene ned på plads og slap af"!  Ingen har fokus på toniske muskler, der hverken kan masseres eller manipuleres med varig effekt, da de er centralt regulerede. Trods en kompleks neurologisk styring, der hviler på en eneste strategi, nemlig at holde reaktionen af vores tyngdepunkt midt på et bestemt areal på gulvet, findes forstyrrelser hos de fleste patienter. Symptomerne udgør smerter i bevægeapparatet, instabilitet, indlæringsproblemer og kognitive forstyrrelser.

Den multiplekse aktivitet i nerve-systemet, hvis resultat er kropsstillingen, er en af de sidst erhvervede funktioner, som er meget mindre moden end andre fysiologiske funktioner. Derfor er evnen til at stå oprejst meget sårbar, hvilket forklarer en høj frekvens af dysfunktioner.